Ugens Børnebog: Solo leveling - Dæmongrotten

08.09.23
Graphic novel af Dubu

I dette første bind i serien møder vi Sung Jinwoo. Jinwoo er dæmonjæger og meget populær blandt hans jæger-kollegaer. Desværre er det ikke hans kunnen, der gør ham populær – tværtimod. Jinwoo er så dårlig en jæger, at de andre jægere ved, det bliver en let mission, hvis Jinwoo skal med.

Desværre er Jinwoo i økonomiske vanskeligheder og han vælger at deltage i missionen om den dobbelte dungeon, som viser sig at indeholde nogle ret så væmmelige dæmoner.

Solo leveling startede i 2018, som en koreansk webtegneserie. Tegneserien er blevet en kæmpesucces over hele verden. En animeret tv-serie er i produktion og får forhåbentligt premiere i løbet af 2023.

Solo leveling udkommer med et nyt bind på dansk den første onsdag i hver tredje måned og er fra cirka 12 år og op.

Anbefales af Anne

Materialer