Greve Bibliotek

OBS!: Biblioteket holder i øjeblikket lukket på grund af Coronavirus. Har du brug for bøger kan du bestille en læsepose til afhentning på biblioteket onsdage mellem kl. 14 - 17.
Læs mere om og bestil en læsepose
Biblioteket er opdelt i to etager, hvor der øverst er indgangsparti med foyer, musiklounge, betjeningsø, selvbetjeningsmaskiner og reserveringshylden.
Der er adgang til kopimaskine, scanner og kaffeautomat.
Pc'er finder du i it-rummet til højre for indgangen.
Overalt på biblioteket er der gratis Wi-Fi
På øverste etage finder du også Voksenbiblioteket med fagbøger, romaner, lydbøger, musik, film, spil, tegneserier og dagens aviser.
I underetagen finder du Børnebiblioteket med bøger, film, computerspil, brætspil og meget mere. Det er også her du finder bibliotekets store piratskib.
I undetagen er også kaffeautomat og bibliotekets toiletter.
Ved elevatoren i underetagen er bibliotekets Makerspace som er et rum indrettet til innovation og kreativitet. Her har du mulighed for at fremstille egne designs, hvad enten det skal være en 3D-model, en illustration eller din egen unikke t-shirt.
Sidst, men ikke mindst, finder du i underetagen også Magasinet som indeholder bøger af ældre dato, men som ikke er uden relevans. Her findes sæsonbøger (jul, påske) og lokalhistoriske bøger. Her er også placeret studiepladser og loungemøbler, så du har et sted, hvis du mangler fred og ro. NB: Magasinet er kun åbent i den personalebetjente åbningstid.