Ugens børnebog: Himmeløjne

06.10.23
Skilsmissebog af Trine Bundsgaard og Signe Kjær

Himmeløjne er en billedfortælling om, hvordan en pige oplever hendes forældres skilsmisse samt farens deroute ned ad alkoholens vej.

Den er også en fortælling om, hvordan hun først forsøger at tilpasse sig den nye situation og i samværets navn gør gode miner til slet spil. Og hvordan skuffelse og sorg afløses af vrede og afstandtagen, for til sidst at munde ud i en form for ulykkelig accept.

Himmeløjne er en bog, der på fineste vis skildrer pigens følelser – både i teksten og i tegningerne som understreger pigens håb, vrede og skam i samværet med faren.

Bogen ender ikke som sådan lykkeligt, men mere med en anerkendelse af at faren, på trods, har haft indflydelse på hvem pigen er den dag i dag.

Bogen vil være fin for de 10 – 14-årige.

Anbefales af Anne

Materialer