Forfatterdagen 2023

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 14:00
Pris
80 Kr
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Voksenarrangementer

Forfatterdagen 2023

30.09.23
Kom og vær med til årets største litteraturfest i Greve lørdag den 30. september. I år kan du opleve Alberte Winding, Glenn Bech og Kim Blæsbjerg.

Lørdag den 30. september kan du opleve tre af Danmarks største og mest aktuelle forfattere på dit lokale bibliotek i Greve.

Køb en billet og oplev en række spændende, sjove og unikke forfattersamtaler, når bibliotekets dygtige litteraturformidlere inviterer tre danske forfattere op på scenen til en snak om litteraturen, forfatterlivet og alt derimellem.

Glæd dig til at opleve:

  • Alberte Winding, der vil fortælle om den fine roman ”Hvad jeg tænker mens du taler” (2023)
  • Glenn Bech i samtale om den omdiskuterede bog ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” (2022)
  • Kim Blæsbjerg, der vil fortælle om den tankevækkende slægtsroman ”De bedste familier” (2023)

OBS: Sidste år blev arrangementet hurtigt udsolgt, så køb din billet allerede nu, så du er sikret en plads. 

Billetpris: 80 kr. (inkluderer en flaske vand).

Program for dagen:

10.00 – 11.00: Kim Blæsbjerg i samtale med litteraturformidler Thomas Damholt

Pause

11.15 – 12.15: Glenn Bech i samtale med litteraturformidler Victor Ovesen

Frokost

12.45 – 13.45: Alberte Winding i samtale med litteraturformidler Viggo Ahlgren
 

Få din frokost serveret på biblioteket:

Køb en lækker frokost-sandwich fra MADMEDMENING, som kan nydes i frokostpausen til Forfatterdagen. Vælg mellem flere forskellige varianter, når du køber din billet. Pris: 75 kr.

OBS: frokost kan kun tilkøbes sammen med din billet, og kun til og med den 27. september kl. 12. Frokost kan ikke købes på selve dagen.
 

Bemærk, at fotografering af arrangementet kan forekomme til brug i PR-øjemed. Læs Greve Kommunes retningslinjer for offentliggørelse af billeder og film: Offentliggørelse af billeder og film | Greve Kommune