Fem nye gode bøger om Ukrainekrigen

21.09.23
Rusland angreb Ukraine 24. februar sidste år. Nu er der begyndt at komme indsigtsfulde bøger om den frygtelige krig. Vi anbefaler fem af dem her.

Putins krig af Flemming Spildsboel og Niels Bo Poulsen
Nuanceret analyse af baggrunden for krigen i Ukraine og fremtidsscenarierne er historieformidling på højeste niveau. To af landets førende ruslandskendere, Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel, har sammen skrevet 'Putins krig', som både handler om krigen i Ukraine, men også om grundene til den og om fremtidsscenarierne for Rusland og Ukraine.
Klik her og læs hele anmeldelsen på Litteratursiden.dk

Troldmanden fra Kreml af Giuliane Da Empoli
Fremragende, uhyggelig og litterært opløftende roman om Vladimir Putin og hans nærmeste rådgiver og rå politisk magt. Den schweizisk-italienske politiske rådgiver Giuliano Da Empoli har skrevet den internationale bestseller 'Troldmanden fra Kreml'. Romanen begynder med, at en jeg-person, der er i Rusland for at lave en dokumentarfilm, fortæller om sit mystiske møde med en gådefuld, velhavende mand i en residens lidt udenfor Moskva.
Klik her og læs hele anmeldelsen på Litteratursiden.dk

Angrebet: Ruslands krig mod Ukraine og dens følger for verden af Serhii Plokhy
Ruslands angrebskrig mod Ukraine beskrives i et aktuelt og historisk perspektiv af den ukrainske historieprofessor Serhii Plokhy. Uomgængelig for alle, der vil vide mere om denne uhyggelige krig. 

Ukraine 24.02: den nye verdensorden af Jens Worning
Den tidligere danske generalkonsul i Sankt Petersborg, Jens Worning, giver en introduktion til de geopolitiske forhold, der ledte op til angrebet på Ukraine. Med et overblik over krigen i Ukraine og den nye verdensorden, vi europæere skal leve under. For interesserede i krigen i Ukraine. 

Zov: en russisk soldats dagbog fra Putins krig i Ukraine af Pavel Filatʹev
Beretning fra en russisk soldat, som var med under invasionen af Ukraine, men endte med at modsætte sig og hoppe af til Vesten. En personlig beretning, der skildrer en krig, der har sat Europa på den anden ende. For politisk og militært interesserede. 

Materialer