Dobbelt junidigt!

Vi starter med et digt, der står i den fremragende bog Persisk Avantgardepoesi 1930-2015 som er en antologi samlet og oversat af Shekufe Tadayoni Heiberg.

Stilleben
Ahmad Shamlu

Papirstakken
på bordet
ved solens første strejf

En uklar bog og
asken fra en smøg
ved siden af en glemt kop te

en ulovlig diskussion
i tanken

****

Vi kender genren stilleben fra malerkunsten. Traditionelt er det smukt opstillet blomster og frugter, der er malet, så man alligevel netop mærker at de er ved at gå i forrådnelse – processen fra liv til død fanget i et øjeblik.

I dette vidunderligt enkle digt af den iranske digter Ahmad Shamlu, får vi et i første omgang mennesketomt morgensceneri. Dernæst får vi spor af liv og aktivitet, der er et arbejde i gang. Bogen er uklar, der er blevet røget og drukket te dagen forinden. Og til sidst overraskes vi af, at det der foregår er ulovligt. Måske er det en politisk dissident der skriver på en kontroversiel bog? Det er en herlig kontrast mellem de stille tingslige billeder, og den sitrede forbudte aktivitet.

I Juni måneds andet digt har vi en lignende bevægelse – vi skal have et digt af gode gamle Per Højholt.

Månen forklaret
Per Højholt

Haven vånder sig derude i sen sne.
For et sidste træt blik sortner
vejens spor, nattefrost jager som en gigt
i tyndskindede birke og plaget
hælder asken, skør i grenværket.
Jeg har slukket alt lys, fra rum til rum
går jeg og ser månen falde ind
på gulvene og fråde i køkkenvasken.
Kun ét lys er tændt, det pulserende røde
i den gamle Luxman-forstærker:
Huset dundrer: Hendrix i højt gear.

(Praksis 10:Manøvrer, 1993)

Læg mærke til hvordan Højholt først besjæler naturen med kropslige metaforer – haven ”vånder sig”, birkene er ”tyndskindede”, frosten er ”gigt”. Så stille der er! Man kan nærmest mærke det-

Hvor Shamlu går fra en objektiv beskrivelse af tingene, til den aktivitet de er en del af, bevæger Højholt sig fra udendørssceneriet og indendørs. Pludselig intensiveres digtets tysthed, der er mørkt og i huset – lige indtil den sidste overraskelse: der blæser faktisk Hendrix for fuld smadder! Det er ikke uden en vis ironi, det er som om vi kan mærke Højholts fornøjelse ved at forstyrre de meget fine og skrøbelige billeder, han lige har sat op. Læg også mærke til farverne i digtet. Måneskinnet på træer og i køkkenvask giver f.eks. mig et meget stiliseret, næsten sølvfarvet billede på nethinden – iden den lille røde lampe røber at der skal til at ske noget vildt.

To fede fede digte, der med usvigelig præcision zoomer ind på tingslige objekter, og overrasker os overskudsagtigt!