En person læser i en bog i solnedgang

Om dette arrangement

Tid
16:00 - 17:45
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Voksenarrangementer

Litterær vandring i naturen

23.09.21
Tag med på litterær vandring, hvor fokus er på natur i litteraturen, sammen med en litteraturformidler fra Greve Bibliotek, der undervejs vil læse højt fra udvalgte tekster.

I litteraturen er naturen ofte forbundet med at finde fred og være i kontakt med noget større. Men efterhånden som vi oplever en større og større klimakrise og biodiversiteten i naturen falder, beskrives også en konflikt mellem menneske og natur, hvor de to ikke er i fred med hinanden.

I juli måned afholdt biblioteket en lignende litterær vandring, hvor temaet var selve det at gå og vandre i naturen.   

På denne litterære vandring går vi igen en tur til stranden fra Greve Bibliotek og holder undervejs pauser, hvor litteraturformidleren vil læse op fra tekster, der kan vække begejstring for den store natur, men også litterært kaste lys på økokrisen og vække til eftertanke.

Når vi så går videre vil det være oplagt – fx to og to – at snakke om hvad teksterne har gjort ved os, eller i tavshed fundere og mærke i kroppen hvad natur og tekster gør ved os.  

Halvvejs på turen stopper vi ved stranden, hvor en kop kaffe og lidt sødt serveres, før vi går tilbage til biblioteket - igen med pauser til oplæsning undervejs.

Vandringen finder sted torsdag d. 23. september kl. 16 fra Greve Bibliotek, Portalen ved Hundige Station. Vi vil være tilbage ca. kl. 17.45. Arrangementet er gratis, men der er tilmelding på bibliotekets hjemmeside. 

Turen rundt er lidt under tre kilometer. Husk de gode sko!