Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Børne- og familiearrangementer

Anders And & Co 75 år! - Udstilling

04.04.24 - 30.04.24
Fejr Anders And bladets 75 års fødselsdag med Tune Bibliotek i April måned.

Fra 1949 til 2024 har Anders And & Co givet læseoplevelser til en sand myriade af mennesker i Danmark.

Vi udstiller i hele marts måned en tidslinje med 12 nedslag i Anders And & Co's historie. 
Her kan du, udover Anders, Mickey og Joakim, både møde Dronning Margrethe II, Wozniacki And og Sidney Lee.
Du kan også genbesøge VM 1986 eller OL 1976 eller opleve, hvordan bladet gennem årene har sat fokus på væsentlige emner som fx ordblindhed. 
De to eminente tegnere Carl Barks og Don Rosa er naturligvis også en del af udstillingen.

Store og små. unge, voksne og ældre. De fleste har et forhold til bladet, og i de fleste tilfælde er det minder fyldt med glæde og nostalgi.
Hyggelige læsestunder i hængekøjer, under dynen, i sommerhuset eller på toilettet.
Associationerne er mange, og Anders And & Co har unægteligt været en del af dansk læsekultur i så mange år, at det må betegnes som kulturarv!

Der er udkommet ca. 4000 blade siden 1949 og flere af dem betegnes som samlerobjekter, hvis man altså har dem liggende i rigtig god stand.
Som en del af udstillingen har vi stillet de fleste af vores samlebind, særalbum og Anders And blade frem.
Dem kan du låne lige så mange af som du har lyst til og opdage eller genopdage de fantastiske læseoplevelser, som bare ligger og venter.

Længe leve Anders And & Co! 

Materialer