Om dette arrangement

Tid
13:00 - 14:00
Pris
20 Kr
Bibliotek
Målgruppe
For børn
Børne- og familiearrangementer

Børneteater - Mimbo Jimbo laver kunst

15.02.20
Teater Liminal opfører "Mimbo Jimbo laver kunst" for børn fra 5 år.

I dag skal Mimbo Jimbo lave kunst. Han ruller et lærred ud. Og åbner en spand med gul maling…hælder det ud. Så. Nu blev det helt gult.

Så tager han en tube med blå maling og kommer ud midt i det gule. …og tramper i det. 

Men det er ikke nok….

Kom og se Jakob Martin Strids børnebog blive iscenesat som performancekunst for børn.
Et stort maleri skabes live i hver performance, og alle tænkelige strategier tages i brug. Det bliver et frygteligt og meget underholdende rod , og ind i mellem må publikum op og hjælpe til.

I begyndelsen af forestillingen rulles et stort lærred ud på gulvet, og så begynder Mimbo Jimbo at arbejde. Som publikum får vi del i elefantens tanker og kvaler og vi oplever situationer mellem Mimbo Jimbo og hans venner. Og så må børnene op og være med for at få værket til at lykkes. Der skydes med tennisbolde dyppet i maling, og rulles med hele kroppen (iført malerdragter) hen over maleriet. Det er en historie om uhæmmet kreativitet, vildskab og undersøgelse. Om total indlevelse, at lade sig rive med, fokusere, splatte og fejle. Og om tilfældets magi. Nok er det elefanten som er den store kunstner, men alle er med.
Formatet er legende, let og med stor uhøjtidelig kærlighed til kunsten.

OBS! Billetter til både børn og voksne.

Materialer