To kvinder i blåt kigger på lille hus med lys i

Om dette arrangement

Tid
11:30 - 12:00
Pris
20 Kr
Bibliotek
Målgruppe
For børn
Børne- og familiearrangementer

Børneteater - Om lidt er alting nu

05.02.22
Teater My og Teater Refleksion opfører denne forestilling om nuet og de vigtigste øjeblikke for de 2 - 5 årige børn

Nu drejer hele verden rundt.
Jeg kigger ud; her er alt, jeg skal bruge: Min gynge, min lampe og mine sko, der løber hurtigt. Blade, der falder fra træerne og haner, der galer. Her er alt det, der gør mig glad, og det, der er sjovt. Det, der er mærkeligt, som jeg ikke forstår. Det, der gør ondt, og det, jeg ikke vil. Alt det, der kilder i maven, og det, der smager godt. Alt det, der er lige om lidt.  Alt det, der er her, lige nu.

Samproduktion mellem Teater Refleksion og Teater My. De to Reumertvindende teatre forener deres særegne og karakteristiske udtryk. 

OBS! Billetter både til børn og voksne. Vi henstiller til så få voksne som muligt, så vi kan få plads til flest muligt børn.

Bemærk, at fotografering af arrangementet kan forekomme til brug på Facebook og hjemmeside. Læs Greve Kommunes retningslinjer for offentliggørelse af billeder og film. 
(link) https://www.greve.dk/om-kommunen/databeskyttelse/offentliggoerelse-af-billeder-og-film/