Det er ikke noget tilfælde, at netop denne roman med støtte af Litteraturinformationscentret nu oversættes med en fin introduktion af Villy Sørensen. Udover den alm. Dostojevskijinteresse kanden aktuelt ses som en del af interessen for 'Det onde'; fx refereres der direkte til bogen i Ellis' American Psycho. Set i klassikerperspektiv romanen udkom i 1864 - vurderes den som et hovedværksit begrænsede omfang til trods. Kældermennesket er radikal i sit udgangspunkt, og oprindeligt fremprovokeret af periodens til tider højstemte romantiske menneskesyn. Dette belaster dog også denførste af romanens to dele, der kan forekomme rigeligt polemisk repeterende og essayistisk. Med det som ramme kaster jeg-fortælleren, en knapt 40-årig halvforhutlet embedsmand, sin medynkvækkendebitterhed og mindreværdsfølelse af sig til fordel for en personlighed og livsanskuelse, der er rendyrket ondskabsfuld og tyrannisk. Andendelen, der bærer historien episk, afprøver fortællerensnihilistiske syn ved endirekte konfrontation med de snobbede standsfæller, han ellers ikke vil omgås. Et uventet og usentimentalt møde med en lige så kuldslået luder gengiver dog (måske)'kældermennesket' livsmodet. Bogen hører naturligt hjemme i biblioteker med klassikerpotentiale