Skriv en fantasynovelle

08.08.18
- og vind en tur til Warner Bros Studio i London incl rejsegavekort til fly. Hvis du deltager i Greve Kommune deltager du også i konkurrencen om to billetter til vores samlede tur til Herlufsholm Fantasy Bogmesse.

Slip din indre forfatter løs!

Er du vild med fantasygenren og elsker at udfordre dig selv som forfatterspire, så er det nu, du har muligheden for at deltage i Herlufsholm Fantasy Bogmesses store landsdækkende novellekonkurrence og vinde spændende præmier.

Er du er mellem 10 og 18 år, har du mulighed for at deltage i novellekonkurrencen. 

Konkurrencen er inddelt i tre kategorier: 10-12 år, 13-15 år og 16-18 år.

For at deltage skal du skrive en novelle i genren ”fantasy”, hvor kun fantasien sætter grænser.

Datoen for deltagelse i årets novellekonkurrence 2018 løber fra den 14.august til 14.september.

Formelle krav til novellen:

  • For at deltage skal man skrive en novelle i genren “fantasy”.
  • Man må fortolke genren som man vil, bare novellen indeholder et element af magi, noget overnaturligt eller fabeldyr.
  • Novellen skal skrives på dansk. Novellen må højst fylde 10 A4 sider, med linjeafstand 1 ½ og bogstavstørrelse 12.
  • Novellen skal have navn, alder, tlf. nr., mail, adresse og titlen i sidehovedet.
  • Gem novellen i et word -dokument, og gem novellen med samme navn, som din fortælling har,  Så har vi lettere ved at finde din novelle mellem hundredvis af andre.
  • Novellen skal sendes til Tine Stavnem tsc@grevebib.dk.
  • De indsendte noveller, der ikke holder sig til formen, er ikke kvalificeret til at være med i konkurrencen. Det kvalitative indhold vurderes udelukkende ud fra personlig smag og faglig erfaring med litteratur.

Vinderne får direkte besked senest den 12. oktober og vil blive offentliggjort på messen den 20. oktober 2018..

  1. pladsen i hver kategori:
    Vinder et besøg for to personer på Warner Bros. Studio i London incl. rejsegavekort til fly.
    Vinderen af førstepræmien får også udgivet deres novelle af Tellerup på bibzone.dk samt en illustration af grafiker Danielle Finnster.
     
  2.  pladsen i hver kategori
    Vinder et gavekort til Langes Bog & idé i Næstved

Læs mere om novellekonkurrencen og om Fantasy Bogmessen på: www.fantasybogmesse.dk