Ofte stillede spørgsmål om genåbningen af biblioteket

14.05.20
Undrer du dig over noget ved bibliotekets genåbning fra 18. maj? Måske finder du svar her.
  1. Hvorfor er det kun Hovedbiblioteket i Hundige der er åbent fra 18. maj?
    Greve Kommune har besluttet kun at åbne hovedbiblioteket, da noget af bibliotekets personale er ude i andre funktioner på skoler og daginstitutioner. Der er derfor, i øjeblikket, ikke personaleressourcer nok til at bemande alle tre biblioteker i første fase af genåbningen. Vi kender endnu ikke en dato for genåbning af Tune og Karlslunde.
     
  2. Hvorfor har Hovedbiblioteket i Hundige kun åbent til kl. 17 i hverdagene?
    Den begrænsede åbningstid skyldes færre personaleressourcer, da nogle af bibliotekets medarbejdere er udlånte til at hjælpe i skoler og daginstitutioner.
     
  3. Hvorfor har i ikke åbnet op for det selvbetjente bibliotek, så man selv kan lukke sig ind?
    Greve Bibliotek følger retningslinjerne for biblioteker udstedt af Kulturministeriet, som anbefaler ikke at have ubemandet åbningstid.
     
  4. Jeg har bestilt en bog som ser ud til at være på hylden. Hvorfor har jeg ikke fået besked om afhentning endnu?
    Efter vi har åbnet op for reserveringer af bøger har vi modtaget rigtig mange bestillinger. Vi arbejder hurtigst muligt for at behandle dem, men du skal forvente længere ekspeditionstid. Har du bestilt en bog som kun er hjemme i Tune eller Karlslunde, kan vi desværre ikke hente den endnu, da vi ikke må opholde os på lokalbibliotekerne.
     
  5. Jeg har en reservering stående, som jeg ikke nåede at afhente i marts– står den der stadig?
    Nej. Bogen har været tilgænglig fra genåbningen 18. maj til 25. maj 2020, men er nu fjernet fra reserveringshylden. Vil du stadig have reserveringen, skal du bestille den igen.
     
  6. Hvordan henter jeg mine reserveringer hvis jeg er låner på Karlslunde eller Tune Bibliotek?
    Du skal, så længe lokalbibliotekerne holder lukket, afhente dine reserveringer på Hovedbiblioteket i Hundige.
     
  7. Jeg skulle have afleveret bøger lige efter, at I lukkede. Skal jeg nu betale?
    Nej, alle har fået en forlænget frist, så du har tid nok til at aflevere efter 18. maj 
     
  8. Hvorfor kan jeg ikke bruge jeres printer?
    Biblioteket følger Kulturministeriets retningslinjer for biblioteker, som ikke anbefaler brug af pc'er, printer og andet udstyr.
     
  9. Kan jeg selv lukke mig ind på biblioteket, når der ikke er personale?
    Nej desværre, den selvbetjente tid på alle tre biblioteker er midlertidigt lukket.
     
  10. Kan jeg læse dagens avis?
    Ja, fra 26. maj 2020 kan du igen opholde dig på biblioteket ved særligt afmærkede borde. Følg retningslinierne for ophold, som beskrevet ved bordene.
     
  11. Hvorfor kan jeg ikke hurtigt lige slå noget op på jeres pc?
    Biblioteket følger Kulturministeriets retningslinjer for biblioteker, som ikke anbefaler brug af pc'er, printer og andet udstyr.
     
  12. Hvorfor kan vi ikke lege i børnebiblioteket, når nu institutionerne er åbne?
    Fra 26.maj 2020 må man gerne opholde sig i børnebiblioteket, men på grund af de særlige forholdsregler er der ikke adgang til Piratskibet og alt legetøj er midletidigt fjernet.
     
  13. Må jeg studere på biblioteket?
    Fra 26. maj 2020 kan du igen opholde dig på biblioteket ved særligt afmærkede borde. Følg retningslinierne for ophold, som beskrevet ved bordene.
     
  14. Hvilke forholdsregler har I taget i forhold til smittefaren?
    For at minimere smittefaren er sikkerheden i højsædet på bibliotekerne og har førsteprioritet. Bibliotekerne lukker kun langsomt og gradvist op. Vi følger de officielle regler med afstand, vask af hænder, rengøring og sprit.
     
  15. Hvornår åbner I igen – sådan rigtigt, som før coronaen?
    Det ved vi ikke. Det afhænger af Folketinget og kommunens krisestab, som tager smittefaren meget alvorligt. Følg med her på hjemmesiden og på vores Facebook.

Tilbage til nyhed