
Nyd et brætspil i vinterferien
Biblioteket har et væld af brætspil for alle aldre. Er du til selskabsspil, strategispil, familiespil, kortspil, samarbejdsspil, rollespil?
Vi har det hele, til alle aldre.
Tryk her og find et udvalg af spil specielt til de 4 - 8 årige
Tryk her find et udvalg af spil for hele familien fra 8-10 år og op
Tryk her og find et udvalg af spil der er lidt mere avancerede og tager mindst en time at spille.
Så længe biblioteket er lukket på grund af Corona, kan du kun bestille spil som en del af læseposen.
Tryk her og bestil en læsepose (med spil)
Nedenunder anbefaler vi andre gode brætspil, hvor du kan udfordre din familie.
Carcasonne Safari
Lav de bedste safariruter og få point ved at få de mest eksotiske dyr. I Carcassonne Safari skiftes I til at lægge en savannebrik og bygger sammen efterhånden det store terræn op. Hvem får lavet den bedste sightseeing-rute.
Pandemic
I skal redde verden! Arbejd sammen for at stoppe en verdensomspændende pandemi. Kan I redde menneskeheden? Pandemic er noget så sjældent som et brætspil, hvor alle spillere arbejder sammen. Fjenden er fire forskellige infektionssygdomme, som på bestialsk vis forsøger at udrydde hele den menneskelige race. Det handler for spillerne om, at arbejde sammen om at få stoppet sygdommene.
Unstable Unicorns
Et strategisk kortspil der helt sikkert vil ødelægge adskellige venskaber ... men på en sjov måde. Dette spil indeholder alle yndlingsting: Enhjørninge og ødelæggelse. Spillet byder på en blanding af flotte tegninger og interessant gameplay, der giver en helt igennem magisk oplevelse.