Guld fra Gemmerne - Grimm

10 af de gamle velkendte eventyr af Brødrene Grimm er nu kommet i en helt ny og særlig grum udgave

Brødrene Grimms eventyr er kendt og elsket af både børn og voksne i hele verden. De oprindelige eventyr udkom første gang på dansk i 1821 – og de var bestemt ikke særligt børnevenlige. De var smukke, forunderlige og fantasifulde, men de var også grusomme, blodige og uhyggelige.

Her bliver ti af de oprindelige eventyr genfortalt med forræderi, frygt, ondskab og død, men skrevet på en måde så man kommer helt ind i fortællingerne og ind i den farlige verden, der var engang. 

Eventyrerne er genfortalt af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker. De har begge stor erfaring med både eventyr og gys. Kenneth Bøgh Andersen er kendt for at have skrevet serierne "Djævelens Lærling" og "Antboy", og Benni Bødker har skrevet mange gysende historier bl.a. "Zombiejæger".

Historierne er desuden illustreret af John Kenn Mortensen, som med sin helt særlige grufulde stil giver en grum vinkel på eventyrerne. Han debuterede med bogen Post-it Monstre i 2011, der vandt en pris for bedste tegneseriedebut.

De ti eventyr er: 
Hans og Grete 
Den syngende knogle  
Historien om drengen der drog ud for at lære at blive bange 
Rapunzel 
Dødens gudsøn 
Røverbrudgommen 
Fitchers fugl 
Højboernes gave 
Pigen uden hænder 
Rødhætte