Få adgang til bibliotekerne fra den 21. april med Coronapas

20.04.21
Du kan dog bestille, afhente og aflevere bøger uden Coronapas. Læs hvordan

Som led i Statsministeriets genåbningsplan og med retningslinjer fra Kulturministeriet, genåbner bibliotekerne i Greve onsdag den 21. april.

Du har to muligheder for at bruge dit bibliotek.

Brug biblioteket uden Coronapas

Vil du helst undgå at bruge Coronapas for at hente bøger, kan du bestille en læsepose til afhentning ved indgangen til biblioteket.

Du kan ønske bøger som biblioteket finder frem til dig eller du kan reservere bøgerne selv på hjemmesiden og når du får besked, at de er kommet hjem, kan du bestille dem i en læsepose

Læs her, hvordan du bestiller en læsepose

Læseposerne kan hentes i bibliotekets personalebetjente åbningstid.

Vil du aflevere bøger, er det også muligt ved indgangen. Du kan dog ikke få afleveringskvittering, da bøgerne først afleveres senere.

Husk mundbind.

Brug biblioteket med Coronapas

Der er visse retningslinjer der skal overholdes, for at du kan få adgang til bibliotekerne:

  • Sundhedskort og gyldigt Coronapas skal fremvises ved indgangen. Hav det klar inden du går ind.
  • Hvad er gyldigt Coronapas?
    • Gennemført vaccination, hvor sidste stik er mindst to uger gammel
    • Negativ COVID-19 test, højst 72 timer gammel
    • Tidligere smittet med COVID-19, hvor positiv test er foretaget inden for de seneste 14-180 dage
  • Bær mundbind (hvis du sidder ned, må du gerne tage det af)
  • Hold afstand
  • Brug håndsprit
  • Følg retningslinjer som de fremgår af skilte på biblioteket

Børn under 15 år, skal ikke vise Coronapas for at få adgang til biblioteket.

Når først du har adgang, kan du det meste på biblioteket:

  • Kigge efter bøger og andre materialer
  • Låne, aflevere og hente reseveringer
  • Printe, scanne, fotokopiere
  • Studere 
  • Læse aviser
  • Deltage i udvalgte arrangementer (biblioteket tager de forholdsregler der skal til, for at afholde arrangementer forsvarligt)

Åbningstider

Indtil videre har bibliotekerne kun åbent i den personalebetjente åbningstid, det vil sige der er ikke selvbetjent bibliotek.

Personalebetjening på Biblioteket i Hundige:
Mandag - torsdag kl. 10 - 19
Fredag kl. 10 - 18
Lørdag kl. 10 - 14

Personalebetjening på Tune Bibliotek
Mandag kl. 15 - 18
Onsdag kl. 13 - 15
Fredag kl. 10 - 12

Personalebetjening på Karlslunde Bibliotek
Mandag kl. 15 - 18
Onsdag kl. 13 - 15
Fredag kl. 10 - 12

Læs flere "Ofte stillede spørgsmål om genåbningen af biblioteket"

Siden opdateres løbende.