Foto af forskellige partiers partiprogrammer

Partiprogrammer

Målgruppe
For alle
Det Kgl. Bibliotek har en stor samling materiale fra de forskellige politiske partier i Danmark.

Det er meget efterspurgt materiale, og det er ofte trykt på tyndt, skrøbeligt papir, og derfor er samlingen af partiprogrammer og partipolitiske skrifter blevet digitaliseret, så de er tilgængelige for alle interesserede.

I første omgang blev kun materialer i perioden 1872 til 2001 digitaliseret, men stigende efterspørgsel på nyere materialer har medført, at alt bliver skannet, når Det Kgl. Bibliotek har modtaget partiprogrammer og partipolitiske skifter.

Sådan søger og navigerer du

Man taster et eller flere søgeord i søgefeltet. Taster man flere ord, viser biblioteksbasen hits, hvor alle søgeord forekommer. Der sættes automatisk OG mellem søgeordene, det behøver man ikke skrive.

Man kan også skrive ELLER og IKKE mellem sine søgeord. Husk, at ordene OG, ELLER, IKKE skal skrives med store bogstaver, ellers søger biblioteksbasen på ordene og, eller, ikke.