Forældrehylde i børnebiblioteket
Vi har samlet en række gode bøger til forældre i børnebiblioteket
Af Louise Bredahl Greiner
Lige mellem bibliotekarbordet og den rare sofa ved tegnebordene er en ny lille samling flyttet ind: bøger til forældre om skole- og institutionsstart, madpakker, søvn, skilsmisse, ture i naturen og meget mere, som kan gøre det lettere for dig at være forælder.
Sæt dig og læs dem i sofaen, eller lån dem med hjem. Der vil jævnligt komme nye bøger til. Spørg endelig, hvis der er noget særligt, som du gerne vil læse noget om.