
- Date
- Tid
- 11:00 - 12:30
- Sted
- Greve Bibliotek
- Bibliotek
- Greve Bibliotek
- Adresse
-
Portalen 2
2670 Greve
Danmark
“En vinternat blev landet dækket af det største snevejr nogensinde. Det lukkede vejene, skolerne og børnehaverne, og det var præcis den dag, Vida og Karl skulle på vinterferie hos deres farfar oppe i den store skov. Heldigvis havde farfar en kane. Han havde også en papegøje og en kat, og sådan var alting præcis, som det skulle være. Indtil Vida faldt af kanen og lå mutters alene i den store skov. Eller… helt alene var hun ikke. Og sådan starter historien om Vida og Nissen.”
Kom og hør Ursula Seeberg læse højt af sin og Bjarne Reuters kalenderbog Historien om Nissen. Bagefter er der nisseværksted, hvor børnene kan farvelægge nissen fra bogen og få ham med hjem. I år laver vi kravlenisser.
Kalenderbogen, Historien om Nissen, kan naturligvis lånes på biblioteket, så I kan læse et kapitel hver dag frem til juleaften og få afslutningen på, hvad der sker med Vida og Nissen.
Ursula Seeberg har illustreret mange billedbøger for børn, blandt andet eventyret om De tre Bukke Bruse, hvor troldens næse er langt som et riveskaft.
For de 5 - 10 årige og deres familier.
Billetten koster 20 kr., og det er kun børnene, der behøver billet.
Bemærk, at fotografering af arrangementet kan forekomme til brug i PR-øjemed. Læs Greve Kommunes retningslinjer for offentliggørelse af billeder og film: Offentliggørelse af billeder og film | Greve Kommune