Læsebamser

Alle 0. klasser i Greve får tilbud om besøg af en børnebibliotekar. Ved besøget uddeles en læsebamse til klassen, der læses højt og fortælles historier.

Bamsen bruges i klasserne og kommer med børnene hjem på skift, så både forældrene og ofte også børnene selv kan læse op for den. Bamsen har vist sig at være et simpelt, men effektivt middel til at øge højtlæsning og læselysten. 

Med læsebamserne sættes der fokus på, at højtlæsning er en kæmpebonus for børns sprogudvikling og for deres viden om verden.
I mange familier har man en travl hverdag med masser af aktiviteter, og måske får man ikke læst højt for sine børn så meget, som man ville ønske sig. Her er bamserne en anledning til at sætte sig ned sammen og få læst en god historie.

Kontakt børnebibliotekar Ulrik Stets Hilden for mere information på mail ushi@grevebib.dk.