Lektørudtalelse

Forfatter: Mette Balle Christensen

Kort om bogen

Helle og Christian skulle egentlig skilles, men venter pludselig en efternøler. Datteren Line oplever sin første forelskelse, og sønnen Martin kæmper med skolen og sit selvværd. For læsere af familieromaner og evt. til læsekredse

Beskrivelse

Helle og Christians ægteskab er egentlig slut, men da Helle uventet bliver gravid, vælger de at fortsætte familielivet sammen. Det bliver til en hverdag præget af begges længsel efter noget andet. Helle hader at være på barsel og savner sit arbejde. Christian kæmper med at lægge følelserne for læreren Katrine bag sig. Datteren Line, der går i gymnasiet, oplever sin første forelskelse, der dog er et noget ulige forhold, som Line ikke magter at sige fra overfor. Sønnen Martin, der går på mellemtrinnet i folkeskolen, kæmper med det faglige og et meget lille selvværd. Bogen er en selvstændig fortsættelse til Halvvejs rundt om søen. Der er planlagt fire bind i serien

Vurdering

Velskrevet familieroman, der beskriver en familie i forfald - stærkt styret af forældrenes længsel efter et andet liv, mens de krampagtigt holder fast i deres ægteskab, men glemmer de børn, der kommer i klemme. Bogen er bygget op af mange små kapitler, der fortælles med udgangspunkt i en af bogens fem hovedpersoner - Helle, Christian, Line, Martin og Katrine. Samme scene i bogen belyses derfor fra flere personernes vinkel og det virker rigtigt godt

Andre bøger om samme emne

Bogen kan minde om Historie om et ægteskab