Lektørudtalelse

Forfatter: Winni Thorup

Det digre værk er en samlet og revideret udgave af herregårdstrilogien fra 1800-tallets Nordsjælland. Serie udkom først i 40'erne, og for en førstegangs- og uhildet læser som undertegnede, er trilogien en på mange måder interessant oplevelse. Den beskriver et stykke danmarkshistorie begyndende i 1832, over krigen i 1864, højskolerne, byproletariatets og socialdemokratiets fødsel, og historien slutter i 1883. Hovedpersonerne er godsejerfamilien Brammer og Jesper Paulssen, søn af en fattig enke. Skæbner og giftermål, fødsel og død snor sig ind og ud af hinanden, og forfatteren formår at bevare overblikket. Mest rørende for en nutidig læser er portrættet af den hovmodige og lesbiske Irene. Hendes seksuelle observans antydes på næsten Herman Bang'sk vis. Romanens styrke er disse på én gang nøgterne og antydningsvise portrætter, men dens stedvist højtsvugne arkaiserende sprogtone vil næppe kalde på nye læsere

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 2000