En meget fin og velskrevet lille roman om livet på kanten af samfundet. Sproget er råt og ufiltreret, og man kan næsten lugte det snavsede tøj og håndklædet, der aldrig bliver skiftet. Man kan se den lille lejlighed for sig, hvor skidt og rod og dårlig samvittighed hober sig op. Johanne forsøger at leve op til de forventninger, der er til livet som kvinde og alenemor, men det hele bliver en uoverskuelig opgave for Johanne, der i stedet for at tage imod den hjælp, der viser sig for hende, skubber alting fra sig - alting på nær sin søn