Fastelavn i Greve: Historisk oplæg for børn og krea-workshop
- Tid
- 10:00 - 13:00
- Pris
-
Standardbillet: Gratis
- Sted
-
Greve Bibliotek
Portalen 2
2670 Greve
Bibliotek
Greve BibliotekLørdag d. 14/2 på Greve Bibliotek kan hele familien blive klogere på fastelavn og traditioner, når Kira fra Greve Museum fortæller for børn på læringstrappen. Efterfølgende kan man lave finurlige og skønne katte-masker med kunstnerduoen ET ANDET STED.
Program:
Lørdag d. 14/2 på Greve Bibliotek:
- Kl. 10-10.30: Oplæg for børn med Kira fra Greve Museum: Fastelavn og traditioner i Greve Kommune
- Kl. 11-13: Krea-workshop: Hvem vil ikke gerne være kat?
Søndag d. 15/2 åbner Greve Museum dørene til et brag af en fastelavnsfejring. Kom til tøndeslagning, højtlæsning og krea-værksted, hvor man kan lave pynt til fastelavnsris. Læs mere og se det fulde søndagsprogram på www.grevemuseum.dk
Bemærk: alle aktiviteter er gratis, men kræver tilmelding (også hvis man kun deltager i den ene aktivitet). Workshoppen henvender sig til børn fra 5 år i følge med en voksen.
Udklædninger er velkomne!
Om krea-workshoppen “Hvem vil ikke gerne være kat”:
I vinterferien kan du skabe en unik fastelavnsmaske sammen med kunstnerduoen ET ANDET STED. Med karton, limpistol og en masse fine detaljer bygger vi unikke katteansigter – for katten har altid været en vigtig del af fastelavn!
I gamle dage symboliserede en levende sort kat i fastelavnstønden vinterens mørke og det onde. Når tønden blev slået i stykker, løb katten sin vej. Handlingen symboliserede, at man skræmte det onde væk – og bød foråret velkommen. I dag er vi meget sødere ved dyr og nu er kattene bare en sjov del af festen.
Målgruppe: Børn fra 5 år ifølge med en voksen
Vil I se hvad ET ANDET STED laver? Så følg @_et _andet _sted på Instagram
_____________________________
Bemærk, at fotografering af arrangementet kan forekomme til brug i PR-øjemed. Læs Greve Kommunes retningslinjer for offentliggørelse af billeder og film: Offentliggørelse af billeder og film | Greve Kommune
Tilgængelighed
Lyd: Oplægsholderne benytter ikke mikrofon.
Biblioteket er åbent for biblioteksbrugere, og du kan derfor forvente baggrundsstøj.
Mulighed for at trække sig: Ja
Maks. antal deltagere: 50
Læs mere om tilgængelighed her