Historien om nissen af Bjarne Reuter og Ursula Seeberg
Børnearrangement

Højtlæsning og nisseværksted med Ursula Seeberg

Tid
11:00 - 12:30
Pris
Julebillet - kun til børn: Gratis
Sted
Greve Bibliotek
Portalen 2,
2670 Greve
Kom i julestemning på Greve Bibliotek og lav kravlenisser med Danmarks skønneste illustrator.

For de 5-10 årige og deres familier

“En vinternat blev landet dækket af det største snevejr nogensinde. Det lukkede vejene, skolerne og børnehaverne, og det var præcis den dag, Vida og Karl skulle på vinterferie hos deres farfar oppe i den store skov. Heldigvis havde farfar en kane. Han havde også en papegøje og en kat, og sådan var alting præcis, som det skulle være. Indtil Vida faldt af kanen og lå mutters alene i den store skov. Eller… helt alene var hun ikke. Og sådan starter historien om Vida og Nissen.”

Kom og hør Ursula Seeberg læse højt af sin og Bjarne Reuters kalenderbog Historien om Nissen. Bagefter er der nisseværksted, hvor børnene kan farvelægge nissen fra bogen og få ham med hjem.

Historien om Nissen kan lånes på biblioteket, så I kan læse et kapitel hver dag frem til juleaften og se hvordan historien ender.

Ursula Seeberg har illustreret mange billedbøger for børn, blandt andet eventyret om De tre Bukke Bruse og flere af H.C. Andersens eventyr. Ursula har også tegnet de store billeder, der hænger i vores Havfruehav bag piratskibet.

Gratis med tilmelding. Det er kun børnene, der behøver billet.

Bemærk, at fotografering af arrangementet kan forekomme til brug i PR-øjemed. Læs Greve Kommunes retningslinjer for offentliggørelse af billeder og film: Offentliggørelse af billeder og film | Greve Kommune