Børneliv: Når nogen dør
Døden kan være svær at tale om. Biblioteket har bøgerne, der hjælper der.
Om det er et kæledyr, en ældre slægtning eller én som er helt tæt på, der dør, så er døden sørgelig og svær at forstå. Det kan hjælpe at snakke sammen om det, og her er billedbøger og bøger et godt udgangspunkt. Nogle bøger formidler direkte, hvordan det er at miste én man holder af, mens andre kan sætte gang i en snak om emnet på en mere indirekte måde. Mærk efter, hvad der giver bedst mening for jer.
Vi har også bøger om døden og at miste til større børn. Spørg endelig børnebibliotekaren.