Smuk, smuk læseoplevelse. Sproget er flydende, opfindsomt og underfundigt, de tre spor hænger smukt sammen. De tematiserer, hvordan man aldrig rigtig mødes i kærlighed og seksualitet, blandt andet fordi sproget kommer til kort, og man spejler sig i hinanden i stedet for at se hinanden. Persontegningen er det bedste med mange fine episoder, fx den nedladende boghandler, der sælger Lucrezias farmor en alt for dyr Proust-luksusudgave, fordi farmoderen ser dannelse som vejen frem