"Det er den musikalsk lykkelige tid med karrierens mest velsmurte kvartet, der er dokumenteret på 'Mønk'. På en koncertoptagelse fra 9. marts 1963, hvor Thelonius Monk Quartet spillede i Odd Fellow Palæet. En optagelse, der har forputtet sig møgbeskidt og luvslidt et eller andet gudsforladt sted i London, men nu i smukt renset tilstand kommer til ære og værdighed ... 'Mønk' udgør et dejligt vitalt øjebliksbillede af en af jazzens giganter og hans på det tidspunkt voldsomt veloplagte kvartet. Charlie Rouses solo på 'Nutty' er et eksempel på, hvor kongenialt disse musikere gled ind i Monks musikalske udfordring, der måske nok var uforudsigelig i sine improvisationer og kunne swinge nok så kantet, men ikke desto mindre havde en hel del blødere hjørner end andre af beboptidens foregangsmænd. Hvis Coltrane var den stadig mere spirituelle filosof blandt tidens jazztroldmænd, så var Monk dens praktiserende zenguru, der altid ramte øjeblikket lige i øjet fra en uventet spids vinkel"