Med afslutningen af storværket om Danmarks oldtid er forfatteren nået til vejs ende i sin store præstation. Bindet omhandler perioden 400-1050 altså den periode, der i Danmark betegnes yngre jernalder og vikingetid. Samtidig forandrede et Europa i kaos sig fra et hedensk senantikt samfund til det middelalderlige kristne Europa. Perioden var præget af at folkeslag vandrede rundt i Europa og langsomt begyndte staterne at danne sig. Kilderne er, hvad angår de skriftlige vidnesbyrd, meget få, men der er desto flere tavse, arkæologiske fund. Det er naturligvis en fortælling om guldgubber og stolpehuller, men også om et relativt velorganiseret samfund med tydelige magtstrukturer og evne til fx at rejse på krigstogt til England. Fundene er højsædet i behandlingen af oldtiden i Danmark, og værket er som helhed flot illustreret. Kirsten Klein har med sine personlige temabilleder ved kapitelstart indfanget en ganske særlig oldtidsstemning. Forfatteren har en flot sprogbehandling, og ud over at det er et sagligt, historisk værk, læses bogen som én lang fantastisk fortælling, hvor spor fra forsvundne huse, våbenfund, glas, smykkefund og meget mere bringes til live og giver læseren en ekstra dimension i oplevelsen af værket