Vi fejrer Inger Christensen

17.09.19
I anledningen af Klassikerdagen sætter vi i dag spot på årets klassiker, den danske digter Inger Christensen

De stiger op, planetens sommerfugle
som farvestøv fra jordens varme krop,
zinnober, okker, guld og fosforgule,
en sværm af kemisk grundstof løftet op.

Sådan lyder det første vers i Inger Christensens Sommerfugledalen, som måske er det digt, eller den digtsonate, som flest kender til fra Inger Christensens samlede værker. Prøv at lytte til rytmen, at bemærke farverne og måske endda at undre dig over ordene, kemisk grundstof, det er ikke ofte, at vi ser disse ord bragt i et digt. Så hvorfor nu det?

Klassikerdagen er en årligt tilbagevendende mulighed for at stoppe op, for et øjeblik at befri sig fra best-seller-lister og jagten på den nyeste krimi, og for i stedet at læse eller genlæse en dansk klassisker. I år er valget faldet på Inger Christensen, som på sin egen vis både er aktuel og en best-seller. Netop som en klassiker er det.

Læs mere om Inger Christensens Sommerfugledagen i vor egen Victor Ovesens artikel på Litteratursiden eller hos Klassikerdagen. Og læs så hende selv. Eller lyt.

Materialer