Lettere adgang til Greve Bibliotek i den selvbetjente åbningstid

09.01.20
Nu skal du ikke længere være oprettet, for at få adgang

Greve Bibliotek har i flere år suppleret den betjente åbningstid med selvbetjent åbningstid på alle 3 biblioteker i kommunen. Der er generelt tilfredshed med den udvidede åbningstid, men også et specifikt ønske fra flere borgere om lettere adgang i den selvbetjente åbningstid. Det er specielt seniorer og ældre borgere, som oplever problemer med adgangssystemet.
Derudover er der henvendelser fra borgere, der bor udenfor Greve Kommune om at benytte Greve Bibliotek og en undren over, at man skal oprettes som biblioteksbruger på Greve Bibliotek, når man i forvejen er oprettet i sin hjemkommune.

Derfor har vi besluttet at:

  • Borgere, der ønsker at benytte biblioteket i den selvbetjente åbningstid (Uanset om man er oprettet biblioteksbruger eller ej) fremover scanner deres sundhedskortet, hvorefter dørene åbner.

Ved at give adgang udelukkende ved hjælp af sundhedskortet, giver det borgere adgang til biblioteksrummet. Hvis man ønsker at låne materialer kan man benytte bibliotekets PC’ere til at oprette sig som låner vha. NemID.