Lån de nyeste bøger før din nabo

Af Anonym ( )
07.02.20
Bibliotekets 14 dages lån gør det muligt, at du altid kan finde de nyeste og populæreste titler på hylden.

Vidste du at vi har et stort udvalg af vores nyeste bøger stående lige ved indgangen, både på hovedbiblioteket i Hundige, i Karlslunde og i Tune?
I Hundige står de lige inden for døren til venstre. 
I Tune står de til højre lige når du går ind af havedøren. 
I Karlslunde står de lige til venstre når du kommer ind. 

Et 14 dages lån er en bog du kun kan låne i 14 dage, den kan ikke reserveres, og du kan ikke forny dit lån. Det betyder selvfølgelig at du ikke har så lang tid til at læse den, men til gengæld kan du være heldig at få fingrende i en sprit ny og populær bog, som der ellers er lang kø på.