Hjemmesiden har fået nyt udseende

04.12.17
Bibliotekerne i Greve Kommune er en del af det landsdækkende samarbejde Danskernes Digitale Bibliotek, som blandt andet har udviklet et fælles system til at lave bibliotekshjemmesider. Med det nye design kan biblioteket tilbyde borgerne en mere visuelt fængende og brugervenlig hjemmeside.

Adressen er den samme, men indholdet ser anderledes ud – hjemmesiden har fået en makeover samt helt nye funktioner. Du kan nu se dine lån på alle sider via en genvejsmenu, ligesom det er lettere at finde ud af, hvornår bibliotekerne har åbent. Den nye hjemmeside indeholder også masser af inspiration til læsestof og forslag baseret på, hvad andre har lånt. Designet er leveret af det anerkendte designbureau B14 og præges af store billeder og mobilvenlige funktioner.
Som altid, når man flytter rundt, kan det være nødvendigt at rode i processen. Vi håber, I bliver glade for det nye design og hører gerne fra jer hvis der er noget, I ikke kan finde eller funktioner som I savner. Kontakt: aro@grevebib.dk