"Gamle" bøger skal afleveres inden 1. juli

19.06.20
Bøger og andet du har lånt inden 12. marts, skal afleveres, hvis du vil undgå gebyrer

Siden genåbningen af Hovedbiblioteket i Hundige den 18. maj, har det været gebyrfrit at aflevere det du havde hjemme fra biblioteket, fra før vi lukkede ned den 12. marts 2020 på grund af COVID 19.

Fra 1. juli 2020 indføres bødetakstsystemet igen. Afleverer du efter denne dato, risikerer du at blive opkrævet et gebyr.

Har du, efter genåbningen, fået fornyet dine lån fra før 12. marts, er det den nye afleveringsdato der er gældende.
Vær opmærksom på, at det ikke er alle bøger lånt før den 12. marts, der kan fornys

Læs mere om bibliotekets priser og gebyrer ved for sent afleverede bøger.