Få overblik og inspiration til bøger med bibliotekets nyhedsbrev

02.03.20
Vær på forkant og få tilsendt nyhedsbrev til din indbakke for den kommende uge med arrangementer, nyt om bøger og gode tilbud på dit bibliotek.

Giver dig et ugentligt overblik

E-mailen du modtager begynder med et overblik over den følgende uges arrangementer.
Herefter kommer afsnittet Gå ikke glip af…, hvor vi præsenterer nogle af de spændende og relevante arrangementer, vi har i fremtiden. Det er tænkt som en hjælp til dig, der gerne vil planlægge lidt længere ud i fremtiden, eller som sætter pris på lidt mere skræddersyet indhold.
Hvis du gerne vil planlægge længere tid i forvejen, så kan du også holde dig ajour på bibliotekets arrangementer på www.grevebibliotek.dk/arrangementer eller følge Greve Bibliotek på Facebook - her bliver arrangementerne lagt op efterhånden som de bliver planlagt.

Nyheder om bøger

Vi er jo et bibliotek, og vi går meget op i vores bøger. Faktisk går vi op i alle vores materialer – også musikken, brætspillene, filmene og alt det andet.
Hver måned får du derfor et separat nyhedsbrev, som kun handler om bøger (og nogle gange om vores andre materialegrupper). Det kan være en oversigt over nogle af månedens bedste udgivelser, en artikel med læsetips, eller noget helt tredje.
På den måde kan vi holde det ugentlige arrangements-nyhedsbrev så kort og overskueligt som muligt uden at du skal give afkald på at få vores store bogviden serveret direkte i din indbakke.

Nyhedsbrev som tryksag

Hvis du stadig gerne vil have en papirudgave af vores program, så har vi stadig en lille månedlig tryksag, hvor du kan se et overblik over månedens arrangementer. Det er kun en arrangementsoversigt, og den har ikke noget litterært indhold.
Vær også opmærksom på, at den trykte arrangementsoversigt ikke kan fortælle dig, hvis der kommer nye, uventede arrangementer til, eller hvis noget er aflyst.
Den trykte arrangementsoversigt kan hentes på alle tre af bibliotekets afdelinger (Hundige, Karlslunde og Tune).
 

Tilmeld dig bibliotekets nyhedsbrev