Brug Biblioteket Bedst - Lav Huskelister

14.05.18
Vidste du, at du kan lave dine egne huskelister over bøger, film, artikler, musik og meget mere på bibliotekets hjemmeside?

Du kan lave lige så mange huskelister du har lyst til, så nu kan du holde styr på bøger du vil læse i sommerferien, dine børns favorit tegnefilm og artikler til din doktorafhandling.
En anden funktion ved listerne er, at du kan dele dem via Twitter eller Facebook til nogen du kender. 

For at oprette og tilføje materialer til en liste, skal du være logget ind som låner.
Når du har fundet et materiale, du gerne vil have på en liste, trykker du på knappen ”Tilføj til liste” og vælger herefter en liste du allerede har oprettet eller vælger ”Opret liste” hvis du vil oprette en ny.

Du finder alle dine Huskelister under "Mit personlige bibliotek" på "Min side"