10 gode brætspil til børn (og deres voksne)

Brætspil er en fantastisk familieaktivitet som kan (og bør) nydes af både børn og voksne af alle aldre.

Men for dem der måske kun er vokset op med ludo og matador kan det være noget af en udfordring at finde præcist det rigtige i det enorme udvalg af brætspil der findes på markedet i dag.
Her får du 10 bud på brætspil fra vores samling, som kunne være lige præcis det du har brug for til at rive resten af familien væk fra deres iPads og telefoner.
God fornøjelse!

Ord rebus
For: 2-6 spillere. Fra: 8 år
Et underholdende terningespil med bogstaver.

Pass the bomb
For: 2-12 spillere. Fra: 12 år
Dan ord ud fra bogstaverne på de kort du trækker op. Du taber hvis bomben springer når det er din tur.

Ticket to ride - Nordic Countries
For: 2-3 spillere. Fra: 8 år
Tag med på et nyt togeventyr i de nordiske lande.

Fantastic Park
For: 2-5 spillere. Fra: 8 år
Det er tid til at samle alle dyrene sammen i verdens bedste park - men hvilke dyr foretrækker du, at der er flest af? 

Pictomania
For: 3 - 6 spillere. Fra: 8 år
Pictomania er et tegnespil hvor alle kan være med, for der er både point for at tegne, men hvis man ikke er så skarp til det, kan man satse på at gætte de andres tegninger først.

Mamma Mia!
For: 2-5 spillere. Fra: 10 år
I dette velsmagende kortspil konkurrerer spillerne mod hinanden som pizzabagere. Man modtager bestillinger fra tjenerne og skal skaffe de rigtige ingredienser. 

Kingdomino
For: 2-4 spillere. Fra: 8 år
Byg det mest fantastiske kongerige! Du er en herremand, der søger efter nye lande til dit rige. Men vær forsigtig, for andre herremænd leder også efter disse områder.

Pandemic
For: 2-4 spillere. Fra: 12 år
4 frygtelige infektionssygdomme truer med at udrydde hele verden. Spiller i klogt sammen, kan I sikre jer at sygdommene ikke spreder breder sig og til sidst få dem helt udryddet.

Animix
For: 3 - 6 spillere. Fra 6 år
I Animix handler det om at tegne en kombination af to dyr, f.eks. en bi og en guldfisk. Den første der trykker på gryntegrisen og gætter rigtigt vinder omgangen.

Vroom Vroom
For: 2 - 4 spillere. Fra 4 år
Græsset er stadig vådt af morgendug og sneglene står klar ved startlinjen for det store snegleræs. Sneglene bevæger sig med utrolig fart (for snegle) og alle gæder sig til at se hvem der vinder!

Vi har selvfølgelig mange flere spil i samlingen! kom og kig!

 

21.08.19
Tags