Podcast fra Greve Bibliotek

20.10.17
Vi præsenterer nu vores egen podcast - om kultur, events, musik og litteratur. En serie med Greve som base og verden som horisont.

#1 - Litteratur & steder
I første afsnit taler vi om geografi og hvad det kan have med litteratur at gøre, med Elisabeth Skou Pedersen, Ph.d. i Litteraturhistorie. Vi tager i storcentret og afprøver poesi på rulletrappen.

Litteratur:
Katrine Marie Guldager - København (2004, Gyldendal)
Morti Vizki - Digtsamling (1984, Gyldendal)
Flaneur. Fragments of a Street, Issue no. 1: Kantstrasse, Berlin - flaneur-magazine.com

Et medie for dig, der kan lide at lytte dig klogere.
Podcasts er gratis radioudsendelser, du kan høre på din smartphone eller online. Med Apps er det nemt at finde Podcasts du kan lytte til og abonnere på.

Radioen er fri!
Podcast er de senere år blevet utroligt populært. I takt med at radiokanalernes sendeflader er blevet strammere og mere kontrollerede, blev der mindre tid til fordybelse. Men med Podcasts er der ikke nogen sendeflade, der dikterer. Det er måske en af grundene til at der skyder flere og flere af dem op.
Andre biblioteker har også podcast – det gælder:
Roskilde Bibliotek
Ishøj Bibliotek
Københavns biblioteker 

Nedenunder er en lynguide til nogle af de bedste litterære og kulturelle podcasts herhjemme og i udlandet. 

DR P1’s Skønlitteratur
Danmarks Radio podcaster også det meste af deres sendeflade. Skønlitteratur er deres kritiske aktualitetsprogram med nyheder, baggrund, interviews og reportager fra litteraturens verden. Værter: Klaus Rothstein og Nanna Mogensen.

Bølgerne 
En podcast om ny og nyoversat litteratur, der er udkommet i enten Danmark, Norge eller Sverige. De faste værter er forfatterne Ida Holmegaard og Emeli Bergman, og nogle gange inviteres gæster med i studiet. Hvert program handler om én enkelt bog, så der er tid og plads til læsningen.

Deutschstunde
Deutschstunde er podcasten, der genintroducerer den tyske højkultur. I seks afsnit bliver du klogere på de største tyske komponister, filosoffer, digtere, billedkunstnere, filminstruktører og romanforfattere. Vært: Rune Lykkeberg.

Bureauet for Afvist Litteratur, Radio 24syv 
Hvor ender alle de bøger, som de store danske forlag afviser hver evig eneste dag? Fra nu af ender de i Bureauet for Afvist Litteratur. Her tager forfatter og journalist Kristian Ditlev Jensen imod de afviste forfattere og deres bøger. Er de så dårlige, som forlagene antyder? Eller er de bare ikke kommercielle nok? Hør teksterne læst op, mød forfatter bag dem - og bedøm selv. For kan det virkelig passe, at både sproglige eksperter, embedsmænd, billedkunstnere og elitesoldater slet ikke har noget på hjerte, som andre ville kunne have glæde af?

Politikens Bogfolk 
Politikens faste Podcast med forfatterinterviews. Vært: Jes Stein.

Great podcasts in English:

New York times Book Review
The Podcast that takes you inside the Literary World.

Strangers 
Each episode is an empathy shot in your arm, featuring true stories about the people we meet, the connections we make, the heartbreaks we suffer, the kindnesses we encounter, and those frightful moments when we discover that WE aren’t even who we thought we were.