Billede af Monika Fagerholm og forside af bogen Hvem slog Bambi ihjel?
Monika Fagerholm Hvem slog Bambi ihjel? (Foto: Ulla Montan)

Monika Fagerholm vinder Nordisk Råds Litteraturpris 2020

29.10.20
Finlandssvenske Monika Fagerholm modtager prisen for sin mørke og  mesterlige roman  ’Hvem slog bambi ihjel?’ om fortielse af en voldtægt. Romanen er højaktuel i en tid med #MeToo og et større fokus på krænkelser og deres konsekvenser.

Prisen blev afsløret tirsdag aften ved en virtuel prisceremoni. Ifølge juryen får Monika Fagerholm prisen for en roman, som er ”en stiliseret moralitet skrevet med en rasende energi”.

Videre lyder det i motiveringen: ”Sproget er skiftevis blussende i sin kraftfuldhed og melankolsk besværgende. I bogens tætte net af dialoger, omkvæd og populærkulturelle referencer findes en brutal sandhed, som rammer personerne, uanset hvor de vender sig hen (...) Længslen efter det uforstyrrede stilles over for vores overfladiske og statusfikserede tid. Og det er en livsvigtig længsel, der skrives frem i form af erindringer om kærlighed og venskab. Det er øjeblikke, som man kan vende tilbage til for at hente styrke”.

Pristale om menneskelig anstændighed
Monika Fagerholm betonede i sin tale det nordiske fællesskab, men også det at være en minoritet, som hun selv er ved at skrive på finlandssvensk som finne. Hun talte også om situationen i Hviderusland, hvor befolkningen kæmper for at opnå den åbenhed og frihed, som vi har i Norden, og sluttede af med at understrege vigtigheden af menneskelig anstændighed. Hør hele Fagerholms tale her.

Den 59-årige Monika Fagerholm vinder velfortjent prisen et år med et stærkt felt af nominerede. Hun har siden sin debut i ’87 været forbundet med en dristig fornyelse af prosaens fortælleformer og er en af Finlands mest betydningsfulde samtidsforfattere. I Fagerholms romaner spiller både unge mennesker og stærk og glamourøse kvinder centrale roller. En rød tråd i Fagerholms bøger er, at de forsøger at nedbryde og udvide kvindeidealer ved at stille spørgsmål ved strukturer, normer og traditionelle familiemønstre.

Hvem slog bambi ihjel? er udkommet på det danske forlag Turbine og smukt oversat af Pia Juul. Fire af forfatterens tidligere romaner er også oversat til dansk.

Magt og mørke, fortrængninger og fortielser
Fagerholm lader i prisvinderromanen mytologi og popkultur mødes i beskrivelsen af magt, skam og fortielse i forbindelse med fire overklassedrenges brutale gruppevoldtægt af en 17-årig pige i en finsk forstad. Det er en fragmentarisk fortælling skrevet fra mørkets sted.

Mere end at handle om selve forbrydelsen viser Fagerholms roman på foruroligende vis de store konsekvenser for både offer og gerningsmænd. Voldtægten bliver forsøgt tiet ihjel, især af moren til den såkaldte anstifter af voldtægten. Moren er leder af en neoliberal tænketank og siger igen og igen. ”Nu må vi vende et blad og en skønne dag har vi vendt så mange blade, at intet af det her er sket ". Fagerholm udstiller således overklassens svigt, hykleri og magtmisbrug, og at tavshed kan købes for penge.

Fagerholm viser på en stilistisk eksperimenterende måde de magtstrukturer og dynamikker, som præger samfundet, og årsagen til overgreb placeres således mere i kulturen end hos det enkelte menneske. Med dette samfundskritiske perspektiv kan Fagerholms romaner  være med til at nuancere den aktuelle sexismedebat.

Gennem en rå realisme kredser romanen om overgreb og uskyld, som titlen Hvem slog bambi ihjel? refererer til med henvisning til et nummer af Sex Pistols. I romanens fornyende genremix af punk og poesi er der i det hele taget mange referencer til populærkultur. Henvisninger til især den amerikanske populærkultur er genkommende træk i forfatterskabet.

Eksperimenterende bøger om kvinder 
Monika Fagerholm debuterede med novellesamlingen 'Sham' i 1987 med fine kvindeportrætter. Samme år færdiggjorde hun en kandidat i psykologi og litteratur fra Helsinki Universitet. Siden har hun udgivet syv bøger og modtaget en række priser.

Monika Fagerholms fik sit brede gennembrud i ’94 med romandebuten Skønne kvinder ved vandet, som blev oversat til ni sprog og filmatiseret. Bogen er et generationsportræt fra 60’erne fortalt fra barnets perspektiv. Ligesom i Hvem slog bambi ihjel? rummer bogen et spor om svigtede børn og manipulerende mødre.

I ’98 udkom romanen Diva som fortælles af en fremmelig 13-årig pige, og  sprog og skrift er ligeså fragmenteret som teenagerens tankeverden. Allerede i den roman berøres overgreb og overskridelse af kvindens grænser. I 00’erne kom dobbeltromanen ”Enden på glitterscenen”. Første del, Den amerikanske pige, fik Fagerholm den svenske litteraturpris August-prisen for, mens hun blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2010 for anden del, ’Glitterscenen’.’Glitterscenen’. kan i øvrigt lånes som lydbog på eReolen.

Den amerikanske pige er både thriller og melodrama og har mordet på en pige som omdrejningspunkt. Samtidig er det et psykologisk portræt af to piger med referencer til 60’ernes popkultur, ligesom romanen låner fortællegreb fra folkevisen. Skellet mellem fantasi og virkelighed er udvisket som i tv-serien Twin Peaks. Historien om mordet på den amerikanske pige og det opklaringsarbejde, hvor alle har hver deres version af historien, leder nemlig tankerne hen på David Lynch’s syrede univers.

Kan både underholde og eksperimentere
Fagerholm er genrefornyende med sine fragmenterede  romaner, som har flere spor, sidestillede hovedpersoner og ofte spændingselementer. Det betyder også, at Fagerholm kan underholde og eksperimenteree på samme tid og giver læseren stærke og tankevækkende læseoplevelser, som bliver siddende i kroppen

Genkommende i forfatterskabet er den alvidende fortæller, der trækker paralleller til fortiden og løfter sløret for fatale hændelser i fremtiden. Fagerholm bruger fortællegrebet til at skabe spænding og nysgerrighed. Stilistisk set har Fagerholm udviklet sig gennem årene og hendes romaner er blevet mere og mere fagmenterede, samtidig med at de udforsker sprog og stilistik på nye måder i hver ny roman. Således har Hvem slog bambi ihjel, som Monika Fagerholm nu har fået Nordisk Råds litteraturpris for, tydelige tråde til forfatterskabets tematikker ligesom hun fortsat eksperimenter med sprog, stilistik og genre.

Fagerholm kan sammenlignes med de svenske forfattere Sara Stridsberg og Kerstin Ekman, især hvad angår de fragmenterede fortællinger og portrætter af stærke kvinder, ligesom magt og seksualitet spiller en fremtrædende rolle i deres bøger.

Sidste år modtog danske Jonas Eika den prestigefyldte pris. Se alle de tidligere vindere af Nordisk Råds Litteraturpris, der er oversat til dansk her.

Oprindeligt skrevet af Lise Vandborg - Chefredaktør Litteratursiden, Litteratursiden.

Materialer