Foto af Mich Vraa
Foto: Simon Nørlev Nyberg

Mød Mich Vraa til Forfatterdagen 2021

02.06.21
Nu kan I godt begynde at glæde jer! Den 2. oktober fortæller Mich Vraa om 'Pigen fra det store hvide skib' til Forfatterdagen.

Mich Vraa er en prominent forfatter, der også har oversat et hav af bøger; blandt andet Hemingway. Han fik sit gennembrud som forfatter med den fremragende trilogi om den danske slavetid i Vestindien: 'Haabet', 'Peters Kærlighed' og 'Faith', som han tidligere har fortalt om på Greve Bibliotek. Han står desuden bag en af de største bestsellere sidste år, 'Vaniljehuset', som tager udgangspunkt i hans egen oldefars liv i Odense, som succesrig forretningsmand i årene omkring 1900. 

Men til Forfatterdagen 2021fortæller han om 'Pigen fra det store hvide skib', som han har skrevet sammen med Jesper Bugge Kold. Det er en roman, der længe lå øverst på bestsellerlisterne og og som tager udgangspunkt i det danske hospitalsskib Jutlandia, der deltog i Koreakrigen. Vi møder den danske operationssygeplejerske Molly Dahl og den 11-årige Yun, der er på flugt fra Koreakrigen. Mere skal ikke afsløres her, men Litteratursiden Anne Grethe Jacobsen skrev blandt andet om 'Pigen fra det store hvide skib': 

"Pigen fra det store hvide skib' en rigtig god og vellykket roman, fordi den giver ny historisk viden om Koreakrigen samtidig med, at den fortæller en underholdende, velskrevet og troværdig historie. Makkerskabet mellem Mich Vraa og Jesper Bugge Kold fungerer godt, jeg kan ikke fornemme, at der er to forfattere, så hvem ved, måske får vi flere bøger fra forfatterduoen?" 

Til Forfatterdagen kommer Mich Vraa dog alene og bliver interviewet om romanen. Hvem der ellers kommer, kan du finde ud af i næste uge, hvor vi offentliggør endnu en forfatter!

Du kan allerede nu sikre dig din billet til Forfatterdagen 2021.
Klik her og læs mere og bestil en gratis billet til Forfatterdagen 2021

Materialer