Læsernes Bogpris 2019

11.03.19
I dag begynder afstemningen om Læsernes Bogpris 2019. Stem på din favorit og læs vores anbefalinger af bøgerne.

Prisen på 100.000 kr uddeles af Danmarks Biblioteksforening og Berlingske i tæt samarbejde med de danske folkebiblioteker, bibliotek.dk og litteratursiden.dk, men det er din stemme, der er med til at afgøre valget. 
Du kan stemme til og med 7. april. Vinderen afsløres ved Danmarks Biblioteksforenings årsmøde den 12. april 2019.

Stem her

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal stemme eller vil have inspiration til din næste læseoplevelse, fremhæver Greve Bibliotek hver dag resten af ugen, to af de nominerede bøger. 

De første to bøger på årets liste er fagbøger.

Den første, er Jens Andersens "Kim Larsen - min unge år". Politikens Forlag. 
En bog, der blev noget andet end det, den var tænkt som, fordi hovedpersonen døde undervejs.
Men Kim Larsen og Jens Andersen nåede at mødes syv gange i Larsens køkken i første halvdel af 2018, og i de samtaler var der gods nok til en hel bog om et halvt liv.
Kom helt ind bag facaden af nationalskjalden Kim Larsen, som førhen ellers har været lukket land.

Du kan i øvrigt høre Jens Andersen fortælle om tilblivelsen af bogen i foredraget på Tune Bibliotek den 19. marts 2019. Bestil billetter

Den anden bog på listen, er Svend Brinkmann med "Det sørgende dyr - om sorgen, selvet og samfundet". Klim.
Han har lært os at stå fast og at gå glip. I "Det sørgende dyr" er det sorgen, Svend Brinkmann vil lære ost at stå ved. At acceptere, at den ikke er en sygdom, der skal overkommes, men et livsvilkår. En bog om den sorg, der altid er at finde i skæringspunktet mellem døden og kærligheden, og som gør os til mennesker.

Materialer