Læs en klassiker

12.06.19
Jules Verne skrev romanen "En verdensomsejling under havet" allerede i 1869. Den fortæller historien om kaptajn Nemo og hans undervandsbåd "Nautilus".

Da romanen "En verdensomsejling under havet" udkom, var den ren science fiction. Den franske forfatter, kunne som ingen andre binde fremtid og fantasi sammen til fantastiske fortællinger og dermed skabe universer, som stadig i dag charmerer og fængsler læseren.

Jules Verne skrev romaner med afsæt i naturvidenskaben, men også i politiske, sociale og kulturelle forhold. “En verdensomsejling under havet” har sit udspring i indernes kamp med de engelske koloniherrer i attenhalvtredserne. Den ædle, rige, vestligt uddannede prins Dakkar kæmper på oprørernes side og taber. Englænderne udrydder hans slægt, herunder hans kone og deres to børn. Forbitret og desillusioneret beslutter han at forsvinde fra jordens overflade. På en øde ø lader han bygge den overdådige, elektriske undervandsbåd Nautilus, kalder sig kaptajn Nemo, og står til søs med tyve af sine mest trofaste mænd, for aldrig siden at se den civiliserede verden igen.

På sin sejlads samler han ufattelige skatte op fra forliste skibe på havbunden og en dag tre passagerer fra en amerikansk fregat, som er sunket efter et sammenstød med Nautilus. Efter ni måneder som Kaptajn Nemos fanger undslipper de. En af dem er den franske professor Arronax, som fortæller om sine oplevelser på Nautilus i en bog med titlen “En verdensomsejling under havet”, hvormed fortælleren er etableret med en lille fiks sløjfe. Undervejs lider man med den mystiske kaptajn Nemo, som nok er frygtindgydende og forhærdet i sit had til den civiliserede verden, men samtidig selv er uhyre civiliseret og et menneske, som fælder en tåre, hver gang en af hans tapre mænd er blevet revet bort. En af de mest gruopvækkende scener er uden tvivl kæmpeblæksprutterne, som mod bogens slutning angriber Nautilus og viser sig at være immune over for de eksplosive elektriske kugler, som Kaptajn Nemo har udviklet. (Litteratursiden.dk)

 

Uddrag:

"Hvilket syn! Den ulykkelige, der var blevet grebet af fangarmen og fastholdt af dens sugeskåle, svajede i luften efter denne enorme snabels luner. Han rallede, han var ved at kvæles, han skreg: Hjælp! Hjælp!"

“- Kaptajn Nemo, sagde jeg til min vært, som lige havde anbragt sig på en sofa, her er et bibliotek, som ville være en pryd for mere end ét af kontinentets paladser, og jeg er sandelig forundret, når jeg tænker på, at det kan følge Dem til det dybeste hav.
- Hvor finder man mere ensomhed, mere tavshed, hr. professor? spurgte kaptajn Nemo. Tilbyder deres arbejdsværelse på museet dem fuldkommen ro?
- Nej, min herre, og jeg bør tilføje, at det er meget fattigt i sammenligning med Deres. De ejer seks à syv tusind bind …
- Tolv tusind, hr. Arronax. Det er de eneste bånd, der knytter mig til landjorden. Men jeg var færdig med verden, den dag da min Nautilus for første gang dukkede ned under vandene.”

 

Materialer