
Bestil en læsepose
Mangler du inspiration til læsning? Skal du have bøger til dig selv eller dine børn? En god film? Brætspil? Noget at lytte til?
Bestil en pose fyldt med biblioteksgodter i bestillingsformularen nederst på siden og lad bibliotekaren overraske dig.
Bibliotekaren udvælger bøger ud fra dine ønsker og kriterier. Vær dog åben for, at bibliotekaren anbefaler bøger du ikke vidste du havde lyst til at læse.
Bestil materialer både til dig selv og din familie.
Online bestilling af læseposer
Du bestiller en læsepose ved at udfylde formularen i bunden af denne side.
Du kan ønske dig en pose med bøger inden for bestemte genrer eller særlige emner, men vi kan ikke garantere, at du får præcis den titel du ønsker dig.
Du vælger selv om du vil hente læseposen i Hundige, Karlslunde eller Tune.
Vi behandler din bestilling hurtigst muligt og gerne samme dag eller dagen efter.
Telefonbestilling af læseposer
Har du brug for telefonisk hjælp til at bestille bøger, kan du kontakte biblioteket på telefon 43 95 80 00 i tidsrummet:
Mandag - torsdag kl. 10 - 19
Fredag kl. 10 - 18
Lørdag kl. 10 - 14
Afhentning af læseposer
Når vi har modtaget din bestilling, pakker vi din pose og når den er klar, modtager du en mail (opkald, hvis telefonbestilling) fra os med et reserveringsnummer du skal medbringe. Læseposen afhentes på det bibliotek du har valgt som afhentningssted ved reserverede bøger.
Læseposer afhentes i bibliotekets åbningstid.
Tryk her for at gå til åbningstider
Vi kan desværre ikke tilbyde hjemmelevering af læseposen.
Bøgerne i poserne er allerede udlånt til dig ved udlevering.
Læseposen skal hentes senest 7 dage efter besked om afhentning.
Hvem kan bestille læseposer?
Du skal være borger i Greve Kommune og oprettet som låner på Greve Bibliotek. Er du ikke det, kan du blive oprettet som låner med MitID/NEM ID.
Samtykkeerklæring
Vi har brug for dit samtykke for at håndtere din bestilling. Når du afgiver din bestilling, giver du samtidig Greve Bibliotek samtykke til at håndtere dine personoplysninger, for at vi kan låne bøgerne på dine vegne. Vi bruger ikke dine oplysninger til andet.