April måneds digt

April måneds digt kommer fra den unge danske digter Jens Kæmpe. Kæmpe er uddannet fra Forfatterskolen i 2017 og digtet er fra hans anden digtsamling, Pinseliljer, der kom i 2020:

Jeg sidder ved vinduet
som en rødspætte i en køkkenvask
Hver morgen

Stykke billederne sammen.
Gå tur om eftermiddagen.

Sten fra stranden
som skal med hjem
i lommerne, båret i søvne.

Jens Kæmpe er en digter, der - især i dette digt - mestrer at skrive om det man måske kunne kalde det mikrovigtige. 

I vores mediedominerede tidsalder, er der så mange ting, der slås om adgangen til vores opmærksomhed. Noget af det skønne ved poesien er bl.a., at den kan give sig selv tid og lov til at beskæftige sig med livet på en anden skala. Jens Kæmpes digte har sjældent en særlig stejl spændingskurve, der foregår måske meget lidt - men han kan alligevel stykke et digt sammen, så alt det lidt, der sker, pludselig bliver fyldigt og nærende, selvom om det er helt afdæmpet. Kæmpe skriver i er et meget smallere register end f.eks. den romantiske poesis himmelstormende følelsesudladninger, men derfor sitrer det stadig væk.

Læg mærke til de første linjer, der på en gang er dovne og sårbare(!), og hvordan de følgende linjers beslutsomhed ligesom sjosker videre med den samme søvnighed. De ting man oplever og distraheres af i løbet af hverdagen, er måske ikke epokegørende, men vores liv er fyldt med de ting. De er inventaret i vores bevidsthed, vores sanser - og de sanser skal holdes i live, eller dør vi altså lidt oppe på førsteetagen. Småtingene er mikrovigtige.