Lykkepose for børn
Lykkepose for børn er et tilbud til alle børn der gerne vil have anbefalet bøger af bibliotekets børnebibliotekarer.
Måske har dit barn manglende læselyst, er i tvivl hvad den næste bog skal være eller vil gerne lære en ny genre at kende.
Lige meget hvad, skal vi nok finde en bog der vækker interesse.
Med en Lykkepose til børn, udvælger børnebibliotekaren bøger baseret på dit barns egne interesser og præferencer og som derved får styrket sin læselyst.
I bestemmer selv hvor mange bøger I vil hente og hvor tit.
Udfyld formularen her på siden og vi finder straks et par gode bøger. Men husk, at man altid er velkommen til at komme ned på biblioteket og få en snak og en bog i børnebiblioteket.
Er dit barn ikke oprettet som låner, kan bøgerne lånes i forældres navn.
Når formularen er udfyldt og sendt, får du en besked, når den er klar til afhentning. Lykkeposen har et afhentningsnummer og vil være placeret på en søjle ved de reserverede bøger. Bøgerne er udlånt til dig ved afhentning.
Lykkeposen er ikke kun for børn.
Tryk her, hvis du er interesseret i at få en lykkepose til voksne