Børneteater: Sikke et vejr!

En komisk og poetisk forestilling for de 1½-6 årige
Date
Tid
10:00 - 10:40
Sted
Portalen Lille Sal

En forestilling om de fire årstider

Line Svendsen tager børnene med på en rejse gennem årstiderne.

En paraply åbner sig og en frisk forårs-eng folder sig ud. Blomsterne spirer og muldvarpen vågner. Med en enkelt håndfuld sand forvandles rummet til den hede sommerstrand. En blå snor bliver til det kølige hav som fødderne kan bade i. 

Med enkle rekvisitter tryller Line genkendelige og rørende situationer frem. Med sig har hun Hr Muldvarp, Stygge Myggen og Fru Fugl, men de opfører sig ikke altid, som hun havde tænkt sig.

Der lægges vægt på samspillet med de små publikummer undervejs.

For børn fra 1½ - 6 år (børnene bør ikke være yngre).

Deltagerbillet: 25,- (både børn og medfølgende voksne skal have billet)

Bemærk, at fotografering af arrangementet kan forekomme til brug i PR-øjemed. Læs Greve Kommunes retningslinjer for offentliggørelse af billeder og film: Offentliggørelse af billeder og film | Greve Kommune 

Tilgængelighed

Icon Description

Salen er kun åben for arrangementsdeltagere, og vi forventer derfor ikke baggrundsstøj.  

Maks. antal deltagere:  40

Rummet mørklægges delvist.