Om dette arrangement

Tid
16:30 - 17:15
Pris
Gratis
Bibliotek
Voksenarrangementer

Live i stuen: Med kurs mod New York

20.11.23
Livestream hjemmefra: Mød historiker og museumsinspektør på M/S Museet for Søfart, Thorbjørn Thaarup på Bibliotekernes Festival for Historie.

Torsdag den 21. februar 1907 sejlede det store passagerskib S/S UNITED STATES ud af Københavns havn med kurs mod New York. Om bord var den berømte skuespiller Christian Zangenberg. Han skulle til USA og optræde for nogle af de mange danskere, der i de forløbne årtier var udvandret. Om bord på UNITED STATES var hundredvis af mennesker fra mange forskellige lande og samfundslag på jagt efter et bedre liv eller på vej til at genforenes med deres familie på den anden side af havet. Nogle rejste ud for atter at vende hjem. Andre havde ingen returbillet.

Sammen med Zangenberg oplever vi livet om bord UNITED STATES og kaster blikket på hvordan udvandrerne, Amerikadamperne – og søsygen vendte verden på hovedet.

Live i stuen

Arrangementet kan ses direkte i din egen stue mandag den 20. november kl. 16.30-17.15. Find linket til livestream via dette link: https://historiefestival.dk/event/live-i-stuen-med-kurs-mod-new-york

Bibliotekernes festival for histiorie

Fra den 20. - 25. november 2023 fejrer biblioteket historien under overskriften ”Når verden vendes på hovedet”. Som en del af ”Bibliotekernes festival for historie” kaster vi lys på de afgørende øjeblikke, der efterlader verden i et nyt lys og får mennesker til at vælge en ny retning.

Find hele programmet for festivalen via dette link.

Ugens hoveddag er lørdag den 25. november, hvor du på biblioteket kan opleve hele tre foredrag med bl.a. tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen i samtale med forfatter Casper Eric, Museumsinspektør ved Mosede Fort, Kristian Bruhn og meget mere.
Tryk her for at bestille billetter og læse mere.