Illustration af foredraget: "Jorden og livet"

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Voksenarrangementer

Jorden og livet - 3.800 mio års spejling

27.09.22
Den jord vi lever på i dag, er en markant anderledes end den der blev dannet for 4.500 millioner år siden. Gennem tiden har Jorden og livet både spejlet og påvirket hinanden. Nu er vi mennesker i gang med at ændre Jorden i en ny og hidtil uset retning. VIA LIVESTREAM DIREKTE FRA AARHUS UNIVERSITET.

Jorden blev dannet for 4.500 millioner år siden, sammen med resten af vores solsystem. Havene opstod muligvis allerede inden for de første par hundrede millioner år, og snart spirede det tidligste liv frem. Vi har ingen anelse om hvornår livet opstod eller hvilke processer der var i spil, men vi kan konstatere at havet myldrede med mikroorganismer for ca. 3.800 millioner år siden.

Den jord vi lever på i dag, er en markant anderledes jord end den der kom ud af støvskyen, lige efter Solsystemets fødsel. Stort set alt hvad vi ser omkring os, er resultater af livets indflydelse på Jorden. Ligeledes, spejler den udvikling som livet har gennemgået, Jordens indre pulsslag og Solsystemets dynamik.

Jorden og livet spejler og påvirker således hinandens udvikling – og som den mest indflydelsesrige organisme på Jorden, er vi mennesker nu i gang med at ændre Jorden i en ny og hidtil uset retning.

Foredragsholder er Minik Rosing 

Minik Rosing er professor i geologi ved GLOBE Institute, Københavns Universitet. Han er anerkendt verden over, blandt andet for teorien om at Jordens kontinenter er opstået som følge af livet i havet og for at have opdaget de tidligste kendte tegn på liv på Jorden i 3,8 mia. år gamle bjergarter fra Grønland, i Isua som ligger nordøst for Nuuk.

VIA LIVESTREAM DIREKTE FRA AARHUS UNIVERSITET.