Om dette arrangement

Tid
18:50 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Magasinet
Målgruppe
For voksne
Voksenarrangementer

Foredrag: Rejsen ud i rummet

06.10.20
Hvordan kommer rumsonder og satellitter egentlig op i rummet? Hvilke baner anbringes de typisk i, og hvordan anbringes de der?

Ja, aftenens foredrag ér raketvidenskab! Vi bliver klogere på fysikken, der gør, at raketter kan hæve rumsonder og satellitter op fra Jordens overflade og accelerere dem i det lufttomme rum - og vi med udgangspunkt i helt aktuelle rummissioner skal vi også høre, hvordan en rummission designes og planlægges.

Når en satellit skal sendes op i rummet, er det afgørende, at det sker med en hastighed på mindst 28.000 km/t for, at den kan komme i kredsløb om Jorden – ellers vil satellitten falde ned igen. Men hvordan er det overhovedet muligt at komme op på så store hastigheder? Hvordan rammer satellitten den rigtige bane, og hvordan skifter en satellit fra én bane til en anden? Hvor højt oppe over os kredser de satellitter, som vi på en skyfri aften kan se bevæge sig hen over himlen… og hvorfor falder nogle satellitter ned og brænder op i Jordens atmosfære?

Satellitter og rumsonder opsendes naturligvis ikke bare for sjov. Alle rumprojekter er opbygget til at løse et bestemt formål, og banerne, som satellitter og rumsonder er sendt op, i hænger sammen med de opgaver en given rummission har.
Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.

Aftenens foredragsholder er professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

Det er gratis at deltage i foredraget, men du skal hente en billet via billetlinket.

Foredraget er en del af rækken af offentlige foredrag i naturvidenskab, som Aarhus Universitet livestreamer til biblioteker mv. i hele landet. Foredraget begynder præcis kl. 19, så kom gerne i god tid. Biblioteket serverer en kop kaffe eller the.

Biblioteker følger Kulturministeriets retningslinjer for afholdelse af arrangementer under COVID-19:
Læs retningslinjer for deltagelse i arrangementer på biblioteket.

Materialer