Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Place / Room
Magasinet
Målgruppe
For voksne
Voksenarrangementer

Foredrag: Det er bare en virus UDSOLGT!

03.03.20
Virus er det mindste smitstof. Det er overalt, og det trænger ind i og udnytter levende celler til at formere sig. En del virus gør os syge. Hør om de vigtigste kendetegn for virus, og hør om hvordan virusforskerne må tænke for at bekæmpe dem

Udenfor vores celler er virus blot er en livløs partikel, som er uden eget stofskifte, og som ikke er i stand til at formere sig alene. Det er blot "en pose af protein med noget genmateriale indeni". Men indeni vores celler sker der noget. Dér overtager virus kontrollen af vores celler og laver tusinder af nye viruskopier. Virus påvirker hele klodens økosystem: de inficerer alt – både mennesker, dyr, planter, svampe og bakterier. Virus er overalt, og vi bliver alle udsat for en palet af dem igennem livet. Nogle virus er relativt fredelige, andre kan give alvorlige sygdomme – fra en almindelig forkølelse eller herpes til influenza, SARS, ebola, aids og mange andre. Nogle virus nedkæmpes af vores immunsystem, andre bliver kroniske og kan forårsage mangeartede problemer. Der findes virus, vi kan blive vaccineret mod eller behandlet for, mens der er andre, som vi bare må prøve at undgå.

I aftenens foredrag bliver vi præsenteret for nogle af disse virus, for dem der rammer os mennesker, dem vi bør kende. Vi skal høre om de vigtigste kendetegn for virus, hvordan de opfører sig, hvordan de "tænker", og om hvordan virusforskerne er nødt til at tænke og arbejde i kampen mod dem.

Aftenens foredragsholder er overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard, Statens Serum Institut.

Det er gratis at deltage i foredraget, men du skal hente en billet via billetlinket.

Foredraget er en del af rækken af offentlige foredrag i naturvidenskab, som Aarhus Universitet livestreamer til biblioteker mv. i landet. Foredraget begynder præcis kl. 19, så kom gerne i god tid. Biblioteket serverer en kop kaffe eller the.

Materialer